Velkommen til plus-planeten! Her finder du gratis og legende matematik-materialer til indskolingen med fokus på plus (addition). Her finder du opgaver med plus og sjove spil til matematikundervisningen. Fx spiller og leger børnene sig ind i plus-undervisningen med BOM+ og Hønemor (10'er-venner).
Al kopiering, analog og digital, af hjemmesidens materialer (herunder PDF-filer og billeder) må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der indgået aftale med Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Du må ikke videresælge eller dele mine materialer med andre - hverken helt eller delvist.
Bom+ er en sjov måde at arbejde med plus på! Slå nogle hjem eller blev selv slået hjem - men vigtigst af alt... kom af med alle dine centicubes før dine modstandere! Mine elever har elsket BOM+ gennem 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse, og nu har de sørme også været nede i 0. klasse, som er deres venskabsvenner, hvor de har lært de små at spille BOM+ med kæmpe succes!
Spillet findes i tre sværhedsgrader med 2, 3 eller 4 terninger, som skal plusses!
Hønemor vågner en morgen og opdager, at alle hendes 10 æg er væk! Hun har brug for dine elevers hjælp til at finde æggene, klække dem og lære de små kyllinger at finde deres 10'er-venner.
Dette fortællende matematikforløb til de mindste i indskolingen kombinerer regnestrategier og konkrete opgaver med leg, billeder og små historier. Eleverne bliver en del af fortællingen, mens de leger og spiller sig ind i forståelsen af 10'er-venner.
Materialet indeholder:
En lærervejledning med forslag til organisering og didaktisk brug
En fortællerejse med syv dele, der er fulde af leg, bevægelse og opgaver
Printklare materialer som spil, arbejdsark og talkort
Illustrationer (visualiseringer) til hver del af historien, der skaber en visuel ramme om forløbet
Kommentar fra elev: "Iiiiiiih, jeg elsker hønemor!"
Mød hønemor og hendes kyllinger i materialerne herunder,
der er illustreret og udarbejdet af undertegnet.